Præhospital

Video giver mere præcise vurderinger af syge børn

Når sundhedsfaglige visitatorer på AMK-vagtcentralen kan se et sygt eller tilskadekommet barn under et 1-1-2-opkald, bliver vurderingen af barnets tilstand mere præcis. Det viser en undersøgelse fra Præhospitalet i Region Midtjylland, som peger på, at video kan hjælpe med at sikre, at børn får den rigtige hjælp første gang – uden at gå på kompromis med patientsikkerheden.

Præhospital

217 ansøgninger til 10 elevpladser i Midtjyllands ambulancetjeneste

Der er fortsat mange kandidater om buddet, når Præhospitalet i Region Midtjylland søger nye ambulancebehandlerelever. I seneste ansøgningsrunde modtog Præhospitalet således 217 ansøgninger fra potentielle kandidater til 10 elevpladser. Siden ansøgningsrunden er alle ansøgninger gennemgået, og 32 kandidater blev inviteret videre i rekrutteringsforløbet.

Præhospital

Horsens har nu fået en paramedicinerbil

Region Midtjylland har nu indsat regionens syvende paramedicinerbil. Den nye bil rykker fremover ud fra Præhospitalets base i Horsens, hvor beredskabet nu består af otte paramedicinere, der bemander bilen. De skal køre ud og undersøge og behandle borgere i eget hjem. Men Horsens-bilen adskiller sig fra de øvrige. Den kører nemlig på el.

Præhospital

Flere reddere sikrer bedre oppetid for ambulancerne

En målrettet indsats for rekruttering og uddannelse af elever har medvirket til, at Præhospitalet i Region Midtjylland i 2025 mere end halverede den tid, ambulancerne var ude af drift. Det viser en opgørelse over ambulancernes driftstid, hvor den gennemsnitlige tid for ude-af-drift i 2025 lyder på 3,3 pct., mens den var 7,3 pct. i 2024.

Præhospital

Midtjyske ambulancereddere får 960.000 kr. i godtgørelse

43 ambulancereddere ved Præhospitalet i Region Midtjylland får en godtgørelse, fordi de har arbejdet mere end de måtte. Tilsammen får redderne 960.000 kr. Det oplyser FOA, som har tjekket arbejdstidsregnskab for i alt 50 reddere, som henvendte sig, da FOA bad ambulancereddere ved Præhospitalet aflevere dokumentation, hvis de mente, at de havde arbejdet for meget.

Præhospital

Donerer 4,6 mio. kr. til nye babylancer

De allermindste og mest sårbare patienter i Region Midtjylland får nu endnu bedre hjælp, når minutterne tæller. Det sker efter at en fond har bevilget 4,6 mio. kr. til Den Neonatale Transportordning i Region Midtjylland. Pengene går til en helt ny og fuldt udstyret babylance og til en ombygning af regionens eksisterende babylance.

Præhospital

Region har reduceret ambulancernes nedetid markant

Nedetiden i Region Midtjyllands egen ambulancetjeneste er faldet markant i år. Det viser en ny opgørelse fra regionen. I 2024 var regionens ambulancer i gennemsnit ude af drift i 7,29 pct. af tiden, men i 2025 er det tal indtil videre 2,99 pct. Det er især mangel på ambulancereddere, som giver nedetid, men tilgang af nyuddannede behandlere gør, at regionen nu kun mangler 10 medarbejdere.