Præhospital

Akutpuljen: Region Nordjylland får tre nye akutbiler

De godt 40 mio. kr., som Region Nordjylland får fra den nye akutpulje, skal anvendes på tre ny akutbiler. I området Thy/Mors indsættes en ny paramedicinerbil og i den østlige del af Vendsyssel indsættes en akutbil, som bemandes med ambulancebehandlere. I Aalborg skal en ny akutbil fungere som paramedicinerbemandet visitationsenhed. Der går dog næsten et år, inden akutbilerne bliver en realitet.

Præhospital

HÃ¥ber, at paramedicinere kan frasortere hver tredje ambulancetur

Ambulancerne i Region Nordjylland kan i øjeblikket ikke overholde det politisk fastsatte servicemål for responstiderne. Derfor vil regionen iværksætte flere forskellige initiativer. Et af dem er, at regionens paramedicinerberedskaber fremover skal sendes ud til alle B-kørsler i deres dækningsområder, hvor de skal vurdere, om der reelt er behov for en ambulance. Håbet er, at det kan spare hver tredje ambulancetur.

Præhospital

Ny akutbil får base ved plejecenter

Region Nordjyllands kommende akutbil i den sydlige del af Vesthimmerland vil få base i lokaler i tilknytning til Plejecenter Åglimt i Aalestrup. Her skal der opføres en ny garage til akutbilen, mens personalet skal anvende en ombygget lejlighed på plejecenteret. Vesthimmerlands Kommune investerer 720.000 kr. i lokalerne, der derefter ventes udlejet til regionen for 150.000 kr. om året.

Præhospital

Ny hjertestarterdrone var på første opgave

I går blev Region Nordjyllands hjertestarterdrone sendt i luften på sin første opgave. Hjertestarterdronen er en del af et forskningsprojekt, der samler viden ind om banebrydende måder at tænke sundhedshjælp på. Og nu er projektet så officielt i luften. Dronen blev kaldt ud til et hjertestop i Aalborg og var fremme med hjertestarteren efter 7 minutters flyvning.

Præhospital

Første danske drone flyver nu ud med hjertestarter

For første gang på dansk jord skal hjertestartere flyve med drone ud til folk ved mistanke om hjertestop. Dronen vil i første omgang flyve i og omkring Aalborg by som en del af et forskningsprojekt. Helt konkret vil dronen blive sendt afsted, når den sundhedsfaglige 112-operatør mistænker hjertestop. Dronen flyver helt automatiseret via GPS og kamera.

Præhospital

Ønsker ny ambulancebehandleruddannelse i Hjørring

Der kommer på sigt til at mangle ambulancebehandlere i Region Nordjylland, og derfor vil SOSU Nord gerne udbyde en ny ambulancebehandleruddannelse i Hjørring. Region Nordjylland støtter op om initiativet. I dag uddannes der kun ambulancebehandlere i Esbjerg eller Hillerød, men SOSU Nord har tidligere haft opgaven og uddannet 1.200 behandlere frem til 2018.