FOA og Samariten har nu indgået overenskomst. Overenskomsten dækker det samme område, som FOA hidtil har overenskomstdækket med offentlige myndigheder, og dermed gælder overenskomsten for opgaver, som Samariten måtte overtage i København, på Frederiksberg og i Roskilde. Den nye overenskomst er en såkaldt tiltrædelsesoverenskomst til FOAs offentlige overenskomst, og det betyder, at løn- og ansættelsesvilkår for FOA-medlemmer, der ansættes ved Samariten, vil være uændrede. FOA afviser ikke, at der også kan blive tale om en overenskomst, der dækker Samaritens aktiviteter i Region Sjælland.