Brandvæsen

Haverikommission kan nu bruge SINE

Havarikommissionen er blevet godkendt som bruger af SINE-nettet. Det betyder, at Havarikommissionen i tilfælde af større fly- eller togulykker nu kan kommunikere direkte med beredskaberne på det fælles radionet. Det er TOAS (Tværgående Operativ Anvendelse af SINE), der har godkendt Havarikommissionen som bruger af SINE.

Brandvæsen

Staten frifundet i endnu en SINE-retssag

Østre Landsret har fredag frifundet Moderniseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen i den tredje store retssag om kommunikationsnetværket SINE. I den seneste sag var det den europæiske EADS-koncern, der havde krævet erstatning efter det store udbud af det landsdækkende radionet for beredskabsmyndighederne.

Brandvæsen

Forsvarets helikoptere er nu koblet på SINE

I 2010 overgik beredskaberne på jorden officielt til det fælles radionet SINE. Nu er også det såkaldte AGA-net (Air-Ground-Air) godkendt og klar til brug. Det betyder, at forsvarets helikoptere nu også kan anvende SINE, og dermed kan det samlede nationale beredskab kommunikere på SINE-radioer ved tværgående indsatser.

Brandvæsen

Beredskabet får nu radiodækning i Københavns Metro

Egentlig har staten allerede indgået kontrakt med firmaet Dansk Beredskabskommunikation om, at beredskabet fælles radiosystem – SINE – skal kunne bruges i Københavns Metro. Men nu vil staten og Dansk Beredskabskommunikation indgå en ny kontrakt om, at staten skal betale næsten 25 mio. kr. ekstra for dækningen. Årsagen er, at det har vist sig, at det eksisterende antennesystem i metroen ikke kan håndtere SINE.

Brandvæsen

SINE Services skudt i gang

Effektiv koordinering og fælles overblik i kaosfasen. Det er nogle af gevinsterne ved de to SINE Services pilotprojekter, der blev skudt i gang på et møde i september. På mødet deltog repræsentanter for alle beredskabssektorer, der tilsammen udgør den operative arbejdsgruppe. Henover efteråret skal arbejdsgruppen definere de operative rammer for pilottest af to forskellige it-løsninger, der enten hver for sig eller i samspil kan give beredskaberne en fælles visuel platform til koordinering af den tværgående indsats ved såvel små som store hændelser.

Brandvæsen

Beredskabschef: Dårlig radiodækning forsinker brandslukning

Efter en afgørelse fra Energistyrelsen frygter beredskabschefen ved Aarhus Brandvæsen, Lars Hviid, at det fremover kan komme til at knibe med radiodækningen i forbindelse med indsatser. Energistyrelsen har nemlig vurderet, at der ikke umiddelbart efter byggelovgivningen kan stilles krav til bygherren om installation af repeatere for at sikre bedre radiodækning for røgdykkere i større byggerier.

Brandvæsen

Starter pilottest af SINE Services

Til efteråret iværksætter Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation i samarbejde med beredskaberne pilotprojektet SINE Services, der skal indgå i overvejelserne om at indføre en landsdækkende løsning. Beslutningen om at iværksætte SINE Services bygger på en interessentanalyse foretaget i 2012, hvor alle beredskabssektorer var inddraget. Analysen viste tydeligt et behov for SINE-tjenester til understøttelse af informationsudveksling mellem og på tværs af de forskellige operative niveauer i beredskaberne.