Brandvæsen

Ordning med grønne blink udvides

Transportminister Thomas Danielsens stærkt udskældte ordning med grønne blink til førstehjælpere tegner nu til at blive udvidet, så de grønne blink også kan anvendes af personer, som er tilknyttet en ”statslig redningstjeneste”. Konkret bliver det personale fra Kystredningstjenesten, som fra 1. februar 2026 forventeligt kan anvende de grønne blink.

Brandvæsen

Vil oprette døgnbemandet situationscenter for at styrke krisehåndteringen

Regeringen vil investere i et nyt fælles 24/7-situationscenter som led i en styrket understøttelse af myndighedernes krisestyring. Det fælles situationscenter etableres for at understøtte den Nationale Operative Stab (NOST). Situationscenteret skal monitorere døgnet rundt og kunne analysere data på tværs af myndigheder for at skabe et mere fyldestgørende situationsbillede.

Brandvæsen

Falck mister brandslukningen på Lolland-Falster

Falcks langsomme exit fra det danske brandslukningsmarked ser ud til at fortsætte. Denne gang er det Lolland-Falster Brandvæsen, som har besluttet at hjemtage brandslukningen – og dermed overtage driften af ni brandstationer fra Falck. Ifølge brandvæsenet skyldes det især, at man vurderer, at udfordringerne med mangel på deltidsbrandfolk bedst kan løses i brandvæsenets eget regi.

Brandvæsen

Seks operative specialer er under implementering på nordjyske brandstationer

Som led i Nordjyllands Beredskabs operative dimensioneringsplan er beredskabet i gang med at oprette seks operative specialer. Det drejer sig om redning, HAZMAT, overflade- og dykkerberedskab, vandforsyning, skibsbrandslukning og højkapacitetsslukning. Der indkøbes mange former for materiel til specialerne, som enten allerede nu er indsat eller indsættes på brandstationerne.

Brandvæsen

Vil skærpe straffen for angreb med genstande mod politi- og brandfolk

Personer, der fremover angriber bl.a. politi- og brandfolk med genstande, vil få skærpet deres straf med 50 pct. Det er et af elementerne i et nyt lovforslag om ændring af den bestemmelse i straffeloven, der f.eks. omfattet situationer, hvor der affyres romerlys eller kastes med sten efter betjente, der er ved at forsøge at dæmme op for optøjer, eller efter brandfolk under en brandslukning.

Brandvæsen

Forlig om byggeri af brandstation giver regning på 5,2 mio. kr. til brandvæsen

Byggeriet af Østjyllands Brandvæsens nye station Aarhus Nord i Lisbjerg har været ramt af store problemer med fejl og mangler på byggeriet, og i flere år har brandvæsenet ligget i strid med hovedentreprenøren. Nu er der så indgået et forlig i sagen, og det medfører, at brandvæsenet sidder tilbage med en regning på 5,2 mio. kr. Den skal finansieres ved at reducere budgettet til nye køretøjer.

Brandvæsen

Ny model skal hjælpe med udskiftning af aldrende brandkøretøjer i Sønderjylland

Brandkøretøjerne hos Brand & Redning Sønderjylland bliver i gennemsnit ældre og ældre, og det nuværende anlægsbudget er ikke nok til at sikre en løbende fornyelse af køretøjerne. I dag er beredskabets autosprøjter i gennemsnit 18,5 år gamle, mens tankvognene er 18,2 år gamle, og i 2030 vil en betydelig del af køretøjerne være over 25 år gamle. Men en ny model med leasing kan måske hjælpe.

Brandvæsen

Nyt Regionalt Operationscenter Øst skal styrke samarbejdet mellem beredskaber

I alt 11 beredskaber på Sjælland vil fra årsskiftet styrke samarbejdet. Det sker gennem etableringen af Regionalt Operationscenter Øst hos Hovedstadens Beredskab. Operationscenteret skal være centrum for et fælles disponerings-, planlægnings-, ledelses- og koordinationssystem, der skal muliggøre en hurtig, effektiv og koordineret indsats og ressourceallokering på tværs af dækningsområdet, uanset beredskabsgrænser.